Øget produktivitet i den offentlige sektor skaber bedre
borgerservice med færre ressourcer
Modernisering og effektivisering er blevet sat på dagsordenen i
debatten om udviklingen af den offentlige sektor. Det rummer nogle
væsentlige indholds- og kommunikationsmæssige aspekter, som ikke
kan ses uafhængigt af hinanden. Er perspektivet økonomisk
prioritering for at skabe balance i de trængte offentlige kasser?
Er målet at skabe bedre serviceydelser for at opfylde borgernes og
dermed samfundets behov? Er hensigten at forbedre arbejds- og
udviklingsvilkår, så offentlige virksomheder kan fastholde og
tiltrække kvalificerede medarbejdere på det betrængte
arbejdsmarked?
GEU arbejder med modernisering og effektivisering i den
offentlige sektor som en sammenhængende proces, der inddrager alle
de nævnte aspekter. De offentlige virksomheder har de samme
udfordringer som private virksomheder på et stadig mere
globaliseret marked i hurtig forandring. Udvikling i demografi med
flere ældre stiller krav om ændrede serviceydelser. Den
internationale konkurrence stiller øgede krav til uddannelse og
forskning. Nye helbredelsesmetoder stiller øgede krav til
behandlingsmuligheder i det samlede sundhedssystem. På alle områder
er der behov for omstilling.
Med disse udfordringer må de offentlige virksomheder tilpasse
sig ændringerne på markedet med borgerne som kunder, der
efterspørger serviceydelser og stiller krav til produktudvikling på
samme måde som kunder på det private marked. Det stiller krav til
forandringsledelse, strategisk forretningsudvikling og innovation i
de offentlige virksomheder. I denne proces vil der med stor fordel
kunne skabes samarbejdsprojekter mellem offentlige og private
virksomheder, hvor forskningsinstitutioner og andre
samarbejdspartnere indgår. Her vil brugerdreven innovation kunne
indgå som grundlag for udvikling af den offentlige sektor.
Siden 2009 har GEU sammen med OK-Fonden og med støtte fra
Forebyggelsesfonden udviklet projektet "Status og kvalitet i den
kommunale ældrepleje". I projektet medvirker den kommunale
hjemmepleje og kommunale plejehjem sammen med private plejecentre i
at udvikle modeller, der kan skabe bedre borgerservice med færre
ressourcer. Det er målet at give medarbejderne mere ansigt til
ansigt tid med de gamle uden at bruge flere ressourcer. Det
optimerer forbruget af de økonomiske ressourcer, det opfylder
borgernes behov og det skaber større tilfredshed for medarbejderne,
så ældreområdet kan fastholde og tiltrække kvalificerede
medarbejdere.
Som værktøjer til at nå målet anvender projektet kommunikation
og samarbejde med fokus på anerkendende kommunikation, coachende
ledelse, selvstyrende teams og designledelse sammen med indføring
af lean kultur i ældreplejen. Det nyskabende i projektet er at
indføre lean kultur i en offentlig virksomhed sammen med de øvrige
værktøjer, der tages i anvendelse i en sammenhængende proces. Det
giver ledelse og medarbejdere fælles udviklingsværktøjer til at
skabe mere tid til det primære omsorgsarbejde.
Den nye lean kultur har gjort det muligt for ledelse og
medarbejdere at tilrettelægger arbejdsflowet frem til brugerne med
så få ansvarsskift som muligt. Lean kulturen fremmer eksperimenter,
som er forudsætningen for, at der hele tiden kan findes nye og
bedre måder at gøre tingene på. Sammen med de øvrige
udviklingsværktøjer har det skabt grundlag for innovation, hvor
medarbejderne har en central rolle i forandringsprocessen. Det er
medarbejderne, der bedst kender brugernes situation og hvad der
skal til for at opfylde deres behov i hverdagen. På den baggrund
har medarbejderne den bedste indsigt i, hvilke kontrolfunktioner,
regelstyring og administrative opgaver der i de daglige
arbejdsprocesser kan være en barriere for at optimere
kvalitetstiden med brugerne. Med lean kulturen, hvor brugerne
inddrages i udformning af forbedringsforslag, får
medarbejdergrupperne grundlag for at fjerne disse barrierer. Dermed
får medarbejderne sammen med brugerne direkte indflydelse på at
udvikle det gode omsorgsarbejde.
Lean gennemført sammen med de øvrige udviklingsværktøjer er en
forbedringskultur med fokus på kvalitetsudvikling og øget
produktivitet. Lean-tankegangen indebærer, at alle konsekvent
tænker "brugerne i centrum". Lean drejer sig om at identificere
problemer, der forhindrer virksomheden i at opnå højere performance
- og i at finde løsninger på problemerne. Den samlede
forbedringskultur er en vedvarende proces, hvor arbejdet
koncentreres om det, der virkelig skaber merværdi for brugeren og
øger produktiviteten.
Denne samlede forbedringskultur har givet betydelige gevinster i
form af øget arbejdsglæde, lavere sygefravær, forbedret samarbejde,
"indbygget" leder- og medarbejderudvikling og ikke mindst et
stærkere serviceprodukt med mere kvalitet for brugeren som
omdrejningspunkt. De samme metoder kan anvendes til at iværksætte
den nødvendige omstillingsproces i alle offentlige virksomheder -
både i de udførende servicevirksomheder og i den offentlige
forvaltning.